Hvor stor skal din varmepumpe være til huset?

Annonce – sponsoreret indhold.

Hvor stor varmepumpen skal være, afgøres af husets faktiske varmetab og ikke af antallet af kvadratmeter alene. Den rigtige effekt, målt i kW, afhænger af isolering, vinduer, den fremløbstemperatur dine radiatorer eller din gulvvarme kræver, og hvor meget varmt vand husstanden bruger. Et hus på 150 m² kan derfor have et helt andet behov end nabohuset af samme størrelse. Her får du overblikket over, hvad der påvirker beregningen, hvad du selv kan tjekke på forhånd, og hvornår du bør lade en fagperson regne efter.

Varmetabet bestemmer, hvor stor varmepumpen skal være

En luft til vand varmepumpe henter energi fra udeluften, også når det er frost, og bruger den til at varme vandet i radiatorer, gulvvarme og varmtvandsbeholder. Anlægget flytter varme i stedet for at producere den: Et kølemiddel optager varme i udedelen, en kompressor løfter temperaturen, og en veksler afgiver varmen til husets vandbårne anlæg. Typisk leverer 1 kWh strøm 3–4,5 kWh varme. Kort sagt er varmepumpen en varmeflytter, og det er husets varmebehov, der afgør, hvor meget den skal flytte.

Varmepumpen skal kunne dække husets varmetab på de koldeste dage. Varmetabet er den mængde varme, der siver ud gennem ydervægge, tag, gulv, vinduer og ventilation, når det er koldt udenfor. Det er det tal, en installatør beregner ud fra, og det er det, der oversættes til en effekt i kW. Boligens areal er kun én af mange input.

Hvorfor størrelsen i kW betyder mere end mærket

Det er nemt at lade sig fange af mærkenavne og kampagnepriser. Men en varmepumpe af selv det bedste fabrikat leverer dårligt, hvis den har forkert størrelse til huset. Effekten bestemmer, om anlægget kan holde stuetemperaturen på en kold januardag, og om det gør det økonomisk. Når du sammenligner tilbud, bør du derfor først se på, hvilken effekt anlægget leverer ved de udetemperaturer, hvor du har mest brug for den, og først derefter på mærke, design og tilbehør.

Effekten falder, når udeluften bliver koldere. Et anlæg, der opgives til en bestemt kW-ydelse ved milde temperaturer, yder mindre ved hård frost. Bed derfor installatøren om at oplyse ydelsen ved en lav udetemperatur. Spørg også, hvordan beregningen er lavet. Moderne anlæg arbejder ned til ÷20 til ÷25 °C, men det er ydelsen i det område, der afgør, om du undgår at bruge for meget strøm til elpatronen.

Hvilke faktorer påvirker beregningen af varmepumpens størrelse?

Boligareal og husets udformning

Areal giver et grundlæggende billede, men husets form betyder også noget. Et langt, lavt hus med mange ydervægge mister mere varme pr. m² end et kompakt hus i to plan. En tilbygning med store glasarealer kan få et markant højere varmebehov, end arealet antyder. Er tilbygningen koblet til det eksisterende anlæg, skal beregningen omfatte hele huset og ikke kun den nye del.

Isoleringsstand og vinduer

Et 1960’er-parcelhus med uisoleret hulmur og gamle vinduer har et helt andet varmetab end et nyere hus med efterisolering. Hvis du planlægger at efterisolere loft eller vægge eller udskifte vinduer, bør du få det med i beregningen. Ellers risikerer du at købe et anlæg, der er for stort, så snart renoveringen er færdig. Omvendt bør du ikke regne med besparelser, du endnu ikke har udført.

Fremløbstemperatur

Fremløbstemperaturen er temperaturen på det vand, der sendes ud i radiatorerne eller gulvvarmen. Jo lavere den er, jo mindre arbejde skal kompressoren udføre. Som tommelfingerregel falder effektiviteten omkring 2–3 % for hver grad, fremløbet hæves. Typisk ser det sådan ud:

• 30–35 °C: gulvvarme, hvor et moderne anlæg typisk opnår SCOP 4,5–5,3.
• 40–45 °C: nyere, store radiatorer med SCOP omkring 4,0–4,5.
• 50–55 °C: ældre radiatorer, som er realistisk for mange parcelhuse fra 1960–1980, med SCOP på 3,5–4,5.
• Over 60 °C: små støbejernsradiatorer, som kræver et anlæg bygget til høj fremløbstemperatur.

Et hus med høj fremløbstemperatur kræver ofte en kraftigere eller mere specialiseret maskine for at dække det samme varmebehov. Så fremløbstemperaturen påvirker både dimensioneringen og driftsøkonomien.

Antal beboere og varmtvandsforbrug

Varmepumpen leverer også varmt brugsvand. En familie med flere børn, der bader dagligt, har et større behov end to voksne. Varmtvandsbeholderens størrelse og husstandens vaner indgår derfor i valget af anlæg og beholder. Nævn det for installatøren, hvis I har specielle forhold som boblebad, mange gæster eller hjemmearbejde hele dagen.

Hvad sker der ved over- eller underdimensionering?

Begge dele giver problemer, men de viser sig forskelligt.

Er varmepumpen for lille, kan den ikke følge med i koldt vejr. Så overtager elpatronen, som bruger strøm direkte uden at udnytte udeluftens energi. Resultatet er en højere elregning end forventet og i værste fald kolde rum på de koldeste dage. En lidt for lille pumpe, der klarer det meste af året og kun får hjælp af elpatronen i få timer, kan dog være en fornuftig løsning. Det afhænger af beregningen, og det bør installatøren kunne forklare.

Er varmepumpen for stor, dækker den behovet hurtigt og slår derefter fra igen. Hyppige start og stop slider på anlægget og kan give dårligere drift. Du betaler desuden mere for et anlæg, du ikke får fuld nytte af. Mange moderne varmepumper kan regulere effekten op og ned, så det er mindre kritisk end tidligere, men en meget stor maskine til et lille varmebehov er stadig ikke en god løsning.

Tjek også, om tilbuddet er baseret på husets aktuelle tilstand eller på et gæt. Spørg, hvad der er lagt til grund for størrelsen.

Hvilke tal kan du selv tjekke, før du kontakter en installatør?

Du kan gøre en del forarbejde selv, så tilbuddene bliver mere præcise og lettere at sammenligne:

1. Årligt forbrug af nuværende varme. Find regninger eller aflæsninger for olie, gas eller fjernvarme over flere år. Det fortæller meget om husets varmebehov.
2. Boligens areal og byggeår. Du finder oplysningerne i BBR og i energimærket.
3. Energimærkningsrapporten. Den indeholder ofte forslag til forbedringer og oplysninger om bygningens tilstand.
4. Type og størrelse på radiatorer. Noter, om der er gulvvarme, store konvektorer, almindelige panelradiatorer eller små støbejernsradiatorer, og i hvilke rum.
5. Planlagte renoveringer. Skriv ned, om du vil efterisolere, skifte vinduer eller bygge til.
6. Antal beboere og vaner. Tænk over, hvor meget varmt vand I bruger, og om der er rum, der opvarmes sjældent.
7. Fremløbstest. Har du stadig gas- eller oliefyr, kan du på en kold dag med frost sænke fyrets fremløbstemperatur og se, om huset stadig kan holde varmen. Det giver en pejling af, hvilken fremløbstemperatur en varmepumpe skal kunne levere.

Husk at forbruget kun er et udgangspunkt. Forskellig virkningsgrad hos det gamle anlæg og ændrede vaner betyder, at man ikke blot kan omregne direkte fra gamle regninger til kW.

Hvornår skal en fagperson lave en præcis beregning?

I praksis næsten altid, før du underskriver. Dine egne tal giver et godt udgangspunkt, men en endelig dimensionering kræver en beregning af husets varmetab, helst room for room. Det er især vigtigt, hvis:

• huset er ældre og har blandede bygningsdele fra forskellige årtier,
• du bygger til eller har store glasarealer,
• du har gamle radiatorer og er usikker på, om de kan klare en lavere fremløbstemperatur,
• du overvejer at efterisolere eller skifte vinduer i forbindelse med varmepumpen,
• to tilbud har meget forskellig effekt til samme hus.

Spørg installatøren, hvordan effekten er beregnet, og om radiatorerne er vurderet. Et godt tilbud forklarer forudsætningerne, og du bør kunne forstå dem. Vil du have en uafhængig vurdering af energiforhold og tilskudsmuligheder, kan du hente generel vejledning hos Energistyrelsen og SparEnergi.dk. Husk, at der er særlige regler for, hvem der må installere hvilke typer anlæg. Monoblock-anlæg med vand i rørene kan installeres af en VVS-installatør, mens split-anlæg kræver en kølemontør med autorisation.

Er du i tvivl om valget mellem monoblock og split, eller vil du forstå kølekredsløbet, SCOP og driften året rundt, så læs den tekniske gennemgang, inden du beder om tilbud. Jo mere du ved om dit eget hus, jo bedre svar får du fra installatørerne, og jo mindre risiko er der for, at du ender med en varmepumpe, der er for stor eller for lille.